Datavisualisering - Scatterplots

 Computer, Statistik  Comments Off on Datavisualisering - Scatterplots
Feb 102013
 

Denne post er tænkt som første del til indføring i grundlæggende teknikker til at beskrive data. Målet er at give en basis for at kunne angribe større og mere interessante teknikker f.eks. indenfor området "Big Data". Hvis du bruger ca. 5 minutter på læsning af denne post vil du have tilegnet dig et nyttigt redskab der kan anvendes til ganske mange ting -  f.x. afvise åbenlyse fejlagtige påstande i medierne! Jeg benytter excel til at vise eksempler her, men teknikken er så simpel at du faktisk kan nøjes med et stykke ternet papir og en blyant. Så lad os begynde med et simpelt eksempel.

Jeg har lavet et udtræk af huse til salg i området Veddelev, Roskilde. Huspriserne varierer og jeg er interesseret i at vide hvorfor - specifikt om der er en sammenhæng mellem husets boligareal og dets salgspris. Desuden har jeg medtaget andre parametre der kan være interessant at undersøge:

Datasæt huspriser

Skærmbillede 2013-02-10 kl. 12.54.11
Et scatterplot er en simpel grafisk præsentation af et datasæt i to dimensioner - og y. Jeg var interesseret i at få svar på om der er en sammenhæng mellem boligarealet og husets pris. Et scatterplot for dette ser ud som vist til højre. Bemærk enkeltheden - ingen linier mellem datapunkter eller andet 'støj', bare datapunkter. Vi ser der er en vis trend i data, dvs. husprisen stiger med stigende boligareal. Der er derimod også nogle punkter der stikker markant ud fra trenden, fx. hus nr. 17 i tabellen øverst med en pris på 8,495 mio kr for 'kun' 183 kvm. Dette kan også ses i kvm-prisen på 46.420 kr/m2 der er 75% højere end gennemsnittet på 26.548 kr/m2. Der må derfor være andre faktorer der influerer på prisen (f.eks. beliggenhed eller udsigt.

Skærmbillede 2013-02-10 kl. 13.34.42Som et afsluttende eksempel lad os se om vi kan se en lignende sammenhæng mellem antallet af værelser og husprisen. Et scatterplot af husprisen vs. antallet af værelser som vist til højre giver ikke nogen umiddelbar indikation af at der skulle være en sammenhæng mellem antallet af værelser og husets pris. Jeg vil overlade det som en øvelse til dig, læser, at overbevise dig selv om at der ikke er nogen sammenhæng mellem grundarealet og husprisen, eller vej-nr og huspris.

Konklusion: Et scatterplot er et nyttigt redskab til hurtigt at give en idé om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem  to observerede variable.

Refleksion: Tænk over hvilke teorier/påstande  du har hørt/læst i dag og spørg dig selv om der er data der kan understøtte dette eller evt. affeje det.

Data-abstraktion

 Computer  Comments Off on Data-abstraktion
Jan 202013
 

Data og systemer er overalt og omgiver os i hverdagen. I denne post vil jeg behandle begrebet "data-abstraktion" ud fra en overordnet systembetragtning. Formålet med dette er

  1. At give et værktøj der kan anvendes til analyse af stort set alle typer 'systemer'.
  2. At anvise en metode til 'data-abstraktion' der giver en større indsigt og kontrol over systemet, set i forhold til ikke at anvende data-abstraktion.

Et eksempel. Når du fx skriver en huskeseddel til indkøbsturen i supermarkedet er mælk, smør, tandpasta, servietter,... dine data. Hvis du kan abstrahere dine data indtil noget større (kategorier) der passer med supermarkedets inddeling har du vundet noget: Du kommer hurtigere gennem din huskeseddel.
Andet eksempel. Du har et antal opgaver du skal nå på en dag. Du har ikke tid til dem alle, og at skippe nogle koster mere eller mindre (Penge, goodwill, anything). Hvis du kan se alle opgaverne 'oppefra på een gang' kan du se hvilke opgaver det tjener dig bedst at udføre og hvilke du skal ligge. Vi gør alle dette ubevidst mere eller mindre hver dag når vi har flere opgaver end tid.

Så hvad er dataabstraktion? Lad os starte med at definere et system. Et system i denne betragtning har følgende komponenter:

  • Struktur. Dette er systemets (fysiske) udformning, samt de regler der beskriver systemet. Et eksempel er en fabrik bestående af et antal tanke, reaktorer osv. samt de forskellige måder råmaterialer kan behandles på, i den ene eller anden systemkomponent. Reglerne er fysiske/kemiske love, og andre fx produktionsrecepter. Et retssystem er også en form for system der vil kunne behandles ud fra samme metodik. Her er reglerne de love og paragraffer der nu engang er gældende indenfor det gældende retssystem. Et computerprogram er et system der består af procedurer og funktioner med skarpt definerede regler.
  • Data. Data er input til strukturen og behandles iht strukturens regler. Data kan være veldefinerede - fx. et antal kg råvarer der skal blandes til et færdigt produkt i en fabrik. Data er forudsigelige fordi de er under vores kontrol (recepten er kendt). Data kan også være uforudsigelige (vilde data) - fx. antallet af patienter med øjenskader og brækkede ben på en given dag på en skadestue.  Selv om vi har et empirisk grundlag for at tale om et gennemsnitligt antal patienter kan vi ikke sige noget om, hvor mange patienter der helt konkret kommer ind næste søndag. Vi kan dog simulere data der ligner hvad vi tror er sandsynligt (Note 3).
  • En uafhængig variabel. For analyse af et system anvendes oftest tid som uafhængig variabel, fordi vi ser at ting forandrer sig over tid. Dette er imidlertid ikke nogen særlig egenskab af tid som sådan, men nærmere en måde at karakterisere hændelser på, så vi mennesker kan skabe orden i kaos.(note 1). 'Tid' kan også være forskellige procestrin i en reaktion, eller en sekvens af beskeder til et kommunikationssystem, eller de enkelte instruktioner der eksekveres i et computerprogram.

Det væsentlige i denne betragtning er at data og dets interaktion med strukturen kan visualiseres på en fornuftig måde (note 2). Dette er forudsætningen for at vi kan kontrollere data hvilket er næste skridt for at forstå data. Når vi forstår data kan vi designe systemet til at gøre det vi gerne vil, bedre, hurtigere, effektivere.

Lad os betragte et konkret eksempel, fx. en klinik der behandler et antal sager (fx. blodprøver, kiropraktiske patienter eller andet)

  • Vi vælger arbejdsdag som uafhængig variabel.
  • Struktur: Hver arbejdsdag kommer en antal sager til klinikken. Der er ansat et antal behandlere på klinikken. Reglen er at disse behandlere hver især kan behandle én sag per arbejdsdag. Vi vil i første omgang se bort fra tabsfunktioner - efterfølgende introducerer jeg en tabsfunktion der nedsætter den ansattes effektivitet afhængig af nogle parametre vi kan stille på.
  • DataAntallet af sager er ukendt (en vild parameter) men antages at ligge mellem 1 og 11 sager per dag. Målet er at alle sager klares samme dag de kommer ind, men grundet variationen i antallet af indkomne sager er det acceptabelt at der er minimum 75% kapacitet på klinikken, dvs. 75% af sagerne kan klares samme dag. Evt manglende sager kan antages løst ved outsourcing eller andet. Hvor mange behandlere skal der være på klinikken for at kunne håndtere et givet gennemsnit af sager per dag?

Vi kunne analysere systemet og dets output ved fx. at rulle terninger for at se hvor mange behandlere der skulle være på arbejde næste uge, notere hvor mange sager der kommer ind, og hvor mange sager der behandles på en given dag. Dette vil give os et datagrundlag bestående af et antal observationer (en per arbejdsdag) der viser hvor godt klinikken var ift dets mål. Sikkert ikke særlig informativt og næppe brugbart til at forudsige hvad der sker hvis forudsætninger ændres i fremtiden. Vi må abstrahere data for på en anden måde at få en større forståelse for dynamikken i systemet.

Vi abstraherer nu ved at gå et niveau op ift. data og regler og kigger på alle kombinationer af indkomne sager og antal af behandlere på een gang (tabellen nedenfor). Studerer vi tabellen ser vi fx. at hvis der er én behandler ansat kan hun klare 100% af dagens opgaver hvis der kommer én sag per dag. Er der to sager per dag kan hun nå 50% af opgaverne, dvs der er 50% kapacitet. Ved mere end én sag per dag må der ansættes en ekstra behandler. Med to behandlere ansat falder kapaciteten under målet (75%) ved 3 sager per dag. Der må ansættes en ekstra ansat, osv osv. Ved 11 sager per dag er det tilstrækkeligt med 9 ansatte, dette giver en kapacitet på 82% hvilket er tilstrækkeligt ift. målsætningen.

dataabstraktion_001

Jeg introducerer nu en tabsfunktion F=B^-(k1), hvor B er antallet af ansatte behandlere og k1 er en konstant, se tabellen nedenfor. k1=0,10 er valgt i dette eksempel. Ved én ansat er effektiviteten 1 - personen arbejder 100% effektivt. Ved to ansatte er effektiviteten faldet til 0,93 - hver behandler er altså kun 93% effektiv målt i forhold til én behandler. Dette er ikke et ukendt fænomen, fx. at personer går i vejen for hinanden eller venter på at udstyr som bruges af andre skal blive ledigt. Effektiviteten af den enkelte behandler falder jo flere behandlere der er ansat. For at nå målsætningen (75% ved 11 sager) skal der ansættes 11 behandlere. Der er altså behov for 2 flere end i eksemplet ovenfor.
dataabstraktion_002

I næste eksempel ændres tabsfunktionen til F=B^-(k2*B), hvor k2 er en konstant (her k2=2). Dette er udtryk for at effektiviteten falder endnu hurtigere end før. Igen er dette ikke et ukendt fænomen - fx ses det ofte at jo flere der er i en afdeling, desto mere tid skal der bruges på at holde hinanden orienteret, koordinere opgaver og lignende. Denne tidsrøver bliver større og større jo flere der er at koordinere med.

Denne simple model giver imidlertid nogle uventede resultater som man umiddelbart IKKE ville opdage uden at abstrahere data som gjort her. Det viser sig i dette konkrete eksempel at det under visse omstændigheder ikke længere kan betale sig at ansætte flere behandlere. Gevinsten ved at ansætte flere ædes op alene af den grund at tabsfunktionen er for 'agressiv'! Ved elleve sager per dag er den optimale besætning 13 behandlere der resulterer i 61% kapacitet, men der kan ikke vindes noget ved at ansætte flere behandlere. Tværtimod vil kapaciteten gå ned ved ansættelse af mere personale (note 4).

dataabstraktion_003

Hvad har vi lært?

  1. Dataabstraktion giver os et værktøj til at kigge på hele datasæt på én gang i stedet for at kigge på enkelte observationer.
  2. Dataabstraktion kan give os information som vi ikke umiddelbart ville få ved at kigge på enkelte observationer (tabsfunktionens indflydelse; og dens konsekvenser for systemets output)
  3. Med den større forståelse kan vi dernæst 'tunnellere' tilbage til lavere abstraktionsniveau og udtale os om hvordan vi styrer systemet optimalt (her antallet af behandlere).

noter.

For en grundig gennemgang af emnet anbefales det også at læse Bret Victors essay The ladder of abstraction, som har været inspiration til dele af denne post. Bret er ekstremt cool. Tjek Brets website!

note 1: Vi kan fx se at et æg der koger i vand bliver stift efter et stykke tid. Der er imidlertid intet som helst til hinder for at ægget skulle blive råt igen, det er bare meget usandsynligt og skyldes termodynamikkens love. Tidens retningspil er i bund og grund ikke andet end et mål for at størrelsen af 'uorden' (entropi) stiger. Når ægget bliver stift er det et udtryk for at mængden af 'uorden' i æggets bestanddele er steget. At ægget ikke returnerer til 'råt' igen når det tages op af gryden er udtryk for at det er meget usandsynligt at æggets bestanddele skulle finde tilbage til en tilstand med højere orden og mindre entropi.

note 2: 'visualisering' af data skal tages bredt - en omsætning af data til musik eller farveprikker på et stykke papir kan være den bedste løsning for et givet problem.

note 3: Hvis empiriske data ikke er tilgængelige er det bedste alternativ at konstruere et datasæt. Dette er dog behæftet med den risiko at vi ubevidst fravælger input vi ikke kan forestille os (You don't know what you don't know). Hvis nogen havde haft fantasi til at forestille sig hvad der ville ske ved jordskælvet/tsunamien i Sendai, Japan, 2011, havde risikoanalysen ved atomkraftværket sikkert set helt anderledes ud.

note 4: Dette er ikke et ukendt fænomen. Fx oplever man ofte i projekter eller grupper at effektiviteten (midlertidigt) falder ved hyring af nye projektmedarbejdere. Dette er et konkret eksempel hvor der tabes mere ved at skulle lære nye op end der vindes ved at hyre dem ind.

Vi er ikke digitale indfødte (endnu)

 Digitalt, Medier  Comments Off on Vi er ikke digitale indfødte (endnu)
Jan 122013
 

Det siges ofte at børn af i dag er digitale indfødte, at de er født ind i den digitale tidsalder. Dermed underforstået at de har fået teknologien ind med modermælken og skulle have en bedre forståelse for og tilgang til den end ældre generationer. Passer det? Jeg vil vove det ene øje og påstå at der er et stykke vej endnu inden vores eller kommende generationer kan kalde sig ægte digitale indfødte (note 1).

Som digital indfødt skal man kunne anvende ny teknologi til noget ældre generationer ikke kan eller  kunne før; og gerne hurtigere, bedre og effektivere. Det er også indforstået at "digitale immigranter" (note 1) har sværere ved at anvende ny teknologi. Lad os se på nogle eksempler.
Det er ganske sikkert at mange unge er dygtige til at uploade film og musik til Youtube og at dele tekst og billeder med hinanden via Facebook eller Twitter etc. Mange kan skrive SMS hurtigere end jeg kan skrive på en skrivemaskine (hvis jeg kunne finde en i dag..). En stadig større og større del af informationsteknologien fokuserer på disse områder som af nogle (lidt nedsættende) kaldes for "underholdningsteknologi". Underholdsningsteknologien gør os til effektive, men passive, forbrugere af teknologi. Når det kommer til at anvende og udvikle ny teknologi bliver der derimod længere og længere mellem os og selve teknologien: Det er de færreste der kan sætte sig ned og lave noget specifikt hvis der ikke findes en app eller et program  for det i forvejen! (Note 2). En forståelse for hvordan teknologien fungerer kræver en stadig voksende tillæring af viden (HTML, java, IOS, android for at nævne bare et par navne).

En anden vigtig ting som vi (stadig) er dårlige til, er genfindelsen af data. De digitale teknologier har ikke gjort det nemmere for os at genfinde noget når vi har brug for det, snarere tværtimod. I de "analoge" dage gemte man oplysninger på papir (note 3); de kunne findes i en mappe eller skuffe eller hvor man havde valgt at gemme dem. De var også nemmere at genfinde af den simple grund at der ikke var så mange data gemt! I dag er det oftest en heroisk opgave at gemme al "relevant" information og kunne huske hvor det er henne. For hvordan skelnes mellem væsentligt og uvæsentligt? Så hellere for en sikkerheds skyld gemme det hele... Et regneark eller et brev du modtog for et halvt år siden, hvor ligger de nu, hvis du skulle få brug for det? På din harddisk, dropbox, e-boks, firmaets mailserver eller et helt andet sted? Vores vaner og tankegange halser efter teknologiens udvikling i et forsøg på at følge med de nye muligheder.

Well, jeg skal ikke give den digitale tidsalder hele skylden for dette. Jeg har været gennem både større og mindre virksomheder i min professionelle karriere. Jeg tror kun jeg har set et enkelt firma hvor jeg med overbevisning kan sige at der var styr på relevant information. Topstyring og ensrettede arbejdsgange er tilsyneladende ikke noget der ligger til menneskelig adfærd.

Dermed er vi kommet tilbage til min påstand, at der er et stykke vej endnu inden vi kan kalde os ægte digitale indfødte. Jeg ser to mulige veje for at menneske og teknologi kan mødes i fremtiden.

  1. Den digitale teknologi tilrettes hjernens måde at tænke på.
    Programmering af computere skal være mere deklarativt (note 4) end proceduralt for at vi kan med rette kan sige vi aktivt anvender den i stedet for at blive reduceret til passive forbrugere.
    Vi skal kunne genfinde data ud fra kriterier som "hvem fik jeg dette fra?" eller "Hvor var jeg henne?" eller "Hvilket humør havde jeg da jeg fik dette?" Hvis dette skal lykkes må vi sandsynligvis give afkald på en vis form for kontrol og lade en (simpel?) form for kunstig intelligens overtage en del af vores digitale liv.
  2. Den menneskelige hjerne udvikler sig mere i retning af håndtering af digitale input.
    Vores hjerne arbejder i parallel til forskel fra computere der grundlæggende arbejder serielt. Menneskets hjerne har en uovertruffen evne til at bearbejde et utal af informationer (sanseindtryk) og styre bevidsthedens opmærksomhed mod det der er relevant nu og her. Så selv om bevidsthedens opmærksomhedsniveau er lavt kan hjernens cortex godt håndtere milliarder af parallelle input (note 5). Det er måske tænkeligt at vores hjerne med det rette interface selv kunne håndtere information gemt digitalt udenfor vores kranium.

Noter.

Denne post er bl.a. inspireret af Harddiskens indslag om 24-08-2012 om Digitale Indfødte. Hør eller læs om det på dr.dk/harddisk.

1 . En defintion på "digitale indfødte". "Digitale immigranter" er også defineret.
2. Den første computer jeg købte (ZX81) kunne basalt set to ting. Den kunne programmeres i BASIC og den kunne skrive/læse programmer og data til kassettebånd. Resten var op til brugeren.
3. Store mængder data kunne gemmes på mikrofilm eller magnetbånd. Jeg kan huske at mit lokale folkebibliotek havde kataloger gemt på mikrofilm for ca. 30 år siden. Jeg har netop genfundet ALLE økonomiske papirer fra 1993-2000 i en mappe - de røg ud nu pga alderen. Men jeg tror aldrig jeg vil kunne have samme struktur på mine papirer i dag 20 år efter!
4. Deklarativ programmering vs. proceduralt: At beskrive HVAD der skal beregnes (udføres) i stedet for HVORDAN det skal udføres. Størstedelen af programmeringssprog er procedurale i forhold til denne definition.
5. Et eksempel: Hjernen modtager konstant nerveimpulser fra nerveceller der fungerer som tryksensorer i huden. Hjernen bearbejder disse signaler og vil kun henlede bevidsthedens opmærksomheden på et problem hvis det er nødvendigt. Fx vil et signal om faldende tryk udefra på den ene fod resultere i at bevidstheden drejes mod dette, så man kan stramme snørebåndet, inden skoen eventuelt falder af.

Nytårsforsæt #1 - Sundhed !

 Sundhed  Comments Off on Nytårsforsæt #1 - Sundhed !
Jan 122013
 

Så skete det.

Min fornemmelse af at være blevet mere rund mødtes med virkelighedens hårde fakta. Min nyindkøbte badevægt med fedtmåler viser at jeg har taget 5 kg fedt på. Ikke overraskende at buksebagen strammer ! Så nu er det ud med chokolade og TV og ind med sund mad og træning. Her er de deprimerende data og målet - min kampvægt da jeg sidst stillede op i karateklubbens Roskilde Cup.

Dato Vægt Fedt Andet
 12-01-13 (start)  81,2 kg  21,0 % Vand 44,0 kg
17,1 kg knogler + muskler 20,1 kg
Total 64,1 kg
 (målet) 75,0 kg 16,0 % Vand + knogler + muskler 63,0 kg
12,0 kg

Prioriterede mål

  1. Fedt-% tilbage på 16,0% inden 12-04-2013 (3 måneder fra i dag).
  2. Opretholde eller øge knogler + muskelmasse fra 20,1 kg i dag.

Planen for at nå målene

For at få en fornuftig effekt af træning planlægger jeg at motionere 3 til 4 gange per uge, og derudover spise mere frugt og grønt. Det er også vigtigt at få en ordentlig morgenmad der kan holde mig kørende på arbejdet. Desuden har jeg aftalt at Jannie og jeg pacer hinanden ved at sende sms hvergang vi træner. Det skulle nok kunne holde motivationen oppe !

Mine relationer igen - faktiske observationer

 selvudvikling  Comments Off on Mine relationer igen - faktiske observationer
Jan 102013
 

I en tidligere post beskrev jeg (eller nærmere overvejede) hvordan mine dag-til-dag relationer til venner, familie, etc. hang sammen med mine mål. Ud fra denne refleksion har jeg de sidste 7 dage dagligt noteret hvem jeg har været i kontakt med i dagens løb. Min forventning var at der ville være en stor overvægt af personer jeg havde en svag relation til (fx arbejdskolleger), og kun få kontakter med folk jeg har en stærk relation til (familie og venner). Helt så galt som forventet ser det dog ikke ud nu, efter bare 7 dages dataopsamling.

relationer-personer7dage

 

Jeg vil prøve at forklare diagrammet ovenfor og drage et par observationer og fremtidige aktioner ud. Diagrammet viser hvor mange forskellige personer jeg har været i kontakt med den sidste uge, kategorien jeg har placeret dem i, samt hvor ofte jeg har været i kontakt med dem. Kriteriet for "daglig kontakt" satte jeg til kontakt minimum hver anden dag. Ugentlig kontakt er minimum 1 gang på en uge. Sammenlagt har jeg været i kontakt (personligt / mail + Facebook / telefon) med 28 personer i den forløbne uge.

  1. Halvdelen af de 28 personer er arbejdskolleger (14 stk). En af disse har jeg daglig kontakt med, resten er jeg i ugentlig kontakt med. Da der kun er 5 arbejdsdage per uge er det nok ikke overraskende at de fleste ligge i denne gruppe. For at have 'daglig' kontakt med en kollega skal der trods alt laves en form for kontakt 4 dage på en uge. 
  2. 3 personer i kategorien 'andre' har jeg haft ugentlig kontakt med. Netop kategorien 'andre' implicerer at det er nogle jeg ikke har et særligt tæt forhold til, så det er heller ikke særligt overraskende.
  3. Af venner har jeg i ugens løb været i kontakt med 5 forskellige, heraf 1 person dagligt (dvs. oftere end hver anden dag).
  4. Jeg har været i kontakt med 6 familiemedlemmer, heraf 3 dagligt.
  5. Da der kun er gået 7 dage er der stadig en stor mængde af personer i min kontaktdatabase som jeg ikke har været i forbindelse med på nogen måde endnu. Desuden har jeg pga. den korte tidsperiode kun data til at inddele i daglig og ugentlig kontakt.

Hvad har jeg så lært og hvad vil jeg gøre nu?

  1. Det har været ganske ligetil og overkommeligt at indsamle data. En lille lommebog med noter og et regneark til at holde styr på udregningerne er alt der skal til.
  2. I denne korte periode har jeg familiemæssigt koncentreret mig om de nærmeste. I den kommende tid skal jeg huske også at holde kontakt til dem der lige er et skridt længere væk.
  3. Jeg har et antal venskaber som skal have mere opmærksomhed.
  4. Facebook er et nemt medie til at holde kontakten ved lige, den bliver dog aldrig så personlig som telefon eller face-to-face.

At være eller at have?

 selvudvikling  Comments Off on At være eller at have?
Jan 062013
 

Mange (inklusiv mig selv) har ofte en "to-do"-liste over ting der skal gøres og krydses af i løbet af dagen. Det skaber tilfredshed at sætte et kryds eller et flueben når ting bliver gjort, og når dagen er omme kan man med glæde se beviset på hvor "effektiv" man har været.
Desværre oplever jeg ofte en af to ting: 1 - min liste er fuld af små vedligeholdsopgaver der "bare" er et spørgsmål om at holde nullermændene for døren (billedlig talt) eller 2 - de "store" ting på listen der virkelig skulle rykke noget blev (heller ikke i dag) afsluttet - af den ene eller anden grund.

Hvorfor mon denne observation? Hvad er der galt med to-do-listen? Måske var det på tide at starte med en "være"-liste i stedet for!

Menneskers forfølgelse af deres mål går ofte efter følgende dynamik: "Hvis jeg havde X, kunne jeg gøre Y, og derved opnå Z. Eksempelvis "Hvis jeg havde penge kunne jeg tage på en lang ferie og slappe af og være mindre udkørt på arbejdet når jeg kommer hjem." Hagen ved denne tankegang er at opnåelsen af målet bliver afhængig af noget (her penge) som vi måske ikke selv kan kontrollere, og derfor når vi ikke vores mål.
Hvorfor ikke vende dynamikken på hovedet og sige: "Jeg vil være Z så jeg kan gøre X og derved have Y". Tag tilstanden Lykke. At være lykkelig afhænger ikke af noget. Jeg kan beslutte mig for at være lykkelig for min tilværelse eller jeg kan lade være, det er grundlæggende et valg jeg kan tage uden indblanding udefra. (Note 1)

Så, næste gang du sætter dig ned med et stykke papir for at lave en "to-do"-liste så prøv at huske at have din "være"-liste på plads først. Hvad er det du vil være, og hvad vil du så gøre? hvad kan du have derved? Dette giver følgende fordele:

  1. Din to-do liste er ikke noget du skal afslutte for at blive det du gerne vil. Du har allerede besluttet dig for at være lykkelig eller sund eller afslappet.
  2. da du allerede har besluttet dig for at være lykkelig osv. vil du sikkert opleve at de store ting på listen glider nemmere, fordi du ved de er understøttet af noget der er vigtigere end selve opgaven, nemlig din væren.
  3. Nullermandsopgaverne står ikke i vejen for opnåelsen af det du skal være.

(Noter)
1: At være lykkelig er ikke det samme som at være lalleglad. Jeg er selvfølgelig klar over at man kan være ulykkelig over ting der sker (min kæreste slog op, eller min hund blev kørt over), men jeg taler om den grundlæggende tilstand og livsindstilling her. Jeg kan også beslutte mig for at leve sundt, selv om jeg synes jeg har en delle på maven der skal trænes væk.

Tjek dit relationsnetværk

 selvudvikling  Comments Off on Tjek dit relationsnetværk
Jan 042013
 

Her efter nytår overvejede jeg, om mine relationer egentlig hænger sammen med det jeg gerne vil. Altså, bruger jeg tid til at kommunikere med de mennesker jeg gerne vil være tæt på, nu og i fremtiden? Og, hvis der er uligheder mellem hvad jeg faktisk gør og hvad jeg gerne vil, hvad skal jeg så ændre på?

Første punkt i denne analyse er at finde ud af hvem jeg faktisk har relationer med og hvor tit, og dernæst se om det stemmer med mine mål og ønsker. En idealiseret opdeling kunne være som følger med fire kategorier (familie / venner / kolleger / andre) og en tidslig akse for hvor ofte jeg kommunikerer med eller ser vedkommende (daglig/ugentlig/månedlig/årlig) således som på billedet. Arealet af de enkelte stykker kan være proportional med antallet af personer i den enkelte kategori.

relationer
Prøv selv at tænke over, hvor mange personer der er i hver kategori FOR DIG:

  • Hvem taler du dagligt (mere end 4 dage per uge) med?
  • Hvem taler du med på ugentlig basis? Månedligt?  Årligt?
  • Hvor mange af disse er familie; venner; kolleger og andre du bare kender?

Overvej nu hvem du gerne vil opbygge tættere relationer til? Hvem bruger du for meget tid på? Kan du ændre balancen?

Hvis du som jeg arbejder på en arbejdsplads af nogenlunde almindelig størrelse er der sandsynlighed for at den faktiske fordeling ser mere ud som dette:

relationer-aktuel

Dvs størstedelen af de mennesker jeg har relationer med er personer jeg har en forholdsvis løs relation til! Dette er nok ikke overraskende for de fleste: Vores familie og vennekreds er trods alt begrænset, mens antallet af relationer til kolleger og samarbejdspartnere ofte bare vokser og vokser! Derudover er der alle dem vi kender fra nabolaget, børnehaven, fodboldklubben osv. Og det er måske ikke så galt alligevel, men det åbner alligevel for et antal spørgsmål der er værd at overveje:

  • Er der nogen i periferien som jeg gerne ville danne tættere bånd med? Kommunikere oftere med eller ændre kategori?Hvordan og med hvilket formål?
  • Er der nogen relationer der er negative i forhold til det jeg gerne vil? Kan jeg ændre på det?
  • Er der nogen fuldstændig uden for min sfære som jeg gerne ville skabe en relation til?
  • Set ud fra et "selfbranding" synspunkt, hvem har mest indflydelse (positivt eller negativt) på andres opfattelse af mig? Hvem er mine "ambassadører"? Er der noget jeg ville ændre? Og kan ændre?

CD'ens farvel

 Medier, Musik  Comments Off on CD'ens farvel
Jan 022013
 

De sidste tre gange jeg har flyttet har én speciel kasse fulgt med hver gang, uden dog at blive pakket op - mine musik-CD'er. Der er et eller andet nostalgisk over de gamle numre fra gymnasietiden, der gør det svært at skille sig af med dem... For mange minder måske?

Nu er tiden imidlertid kommet til at sige farvel til disse gode gamle venner, for al min musik ligger nu på en server og streames herfra til både iPhone, tablet og MacBook.

Da det jo trods alt er gode venner, vil jeg gerne give dem et godt hjem, hvis der er nogen der har en større affektion for musik på skiver end mig selv. Alle CD'er nedenfor sælges for den fornuftige pris af 15 inflationsramte danske kroner per stk i original version og med covers. Først til mølle får møllerens datter så er der noget du savner i din musiksamling er chancen måske her.

Kunstner/album Pladeselskab Note
A
 Adorate Deum Gregorian Chant from the Proper of the Mass Naxos 21 numre.
 All Saints / The Remix Album London records 15 numre.
 Annie Lennox & Al Green /Bill Murray Scrooged A&M Records 3 numre.
 Armageddon / various Columbia 14 numre. Originalt soundtrack.
 The Art of Noise / Panoramia '89 China Records 3 numre.
B
 Bad Influence Island Records 12 numre. Originalt soundtrack.
 Beethoven / Symphony no. 9 Elap Music 4 numre.
 The Blues Brothers Double Play 14 numre. Ikke originalt soundtrack
 Brahms / Symphony no 1 Everyman 5 numre. Inkl. Tragic Overture, Op 81
 Bryan Adams / So Far So Good A&M Records 14 numre.
C
 The Clash / The Singles Columbia 18 numre.
 The Corrs / Forgiven, Not Forgotten Atlantic Recording 15 numre.
D
Dizzie Gillespie / Sextet Giants of Jazz 15 numre.
 Dying Young / Various Arista Records 13 numre. Originalt soundtrack.
E
 Edvard Grieg / Per Gynt Sony 18 numre.
 Enya / The Memory of Trees WEA 11 numre.
F
 Fugees / The Score Columbia 17 numre.
G
 George Benson / The Best A&M Records 11 numre.
 Good Morning Vietnam A&M Records 19 numre. Originalt soundtrack.
 Guns N´Roses / Terminator 2 Geffen Records 2 numre.
H
 Hits of the 60's volume 2/ various Double Play 28 numre.
I
 Ike & Tina Turner / The best of EMI 15 numre.
J
 Jennifer Lopez / On the 6 Sony 16 numre.
 J.S.Bach/Organ Favourites Naxos 8 numre.
 Johann Sebastian Bach/Organ Pieces Arte Nova Classics 14 numre.
 Joyce Sims / All about love  Sleeping bag records 10 numre.
 Julio Iglesias / Raices CBS 6 numre.
K
L
 Living in a Box / Gatecrashing Chrysalis 10 numre.
M
 Macy Gray / On How Life Is  Epic 10 numre.
 Mission:Impossible 2 Hollywood Records 17 numre.
N
O
 The Offspring / Americana Columbia 13 numre.
 One Two / Getting Better EMI 10 numre.
P
 Paul Simon / Graceland Warner 11 numre.
 Pebbles / Always MCA 11 numre.
 Pet shop boys / Left to my own devices Parlophone 3 numre.
 Phil Collins/...Hits Face Value Records 16 numre.
 Pia Zadora / When the Lights Go Out Epic 11 numre.
 Prokofiev / Peter and the Wolf Naxos 41 numre. inkl. Saint-Saëns, Britten.
Q
R
 Ravel / Bolero Arena Classics 7 numre. inkl. Strauss, Smeta og Debussy.
S
 Sade / The best of Sade Epic 16 numre.
 Sarah Brightman / Timeless EW 14 numre.
 Scorpions / Love at First Sting Breeze Music 9 numre.
 Sheila E / Paisley Park Warner 10 numre.
 Snap / The Power (Remix) Logic Records 4 numre.
 Soul II Soul / Club classics vol. one Virgin 10 numre.
 Spandau Ballet / Heart Like a Sky CBS 9 numre.
 Star Wars Episode 1 Sony 17 numre. Originalt soundtrack.
T
 Tom Jones / Kiss Long Island Music 10 numre.
U
V
W
 Wolfgang Amadeus Mozart / Symfoni nr. 40 + 41 Belart 8 numre.
X
Y
 Yello / Tied up Phonogram 3 numre.
Z
Æ
Ø
Å
 8
 80's superhits / various Disky 2 CD'er. 30 numre.

Joharis vindue

 selvudvikling  Comments Off on Joharis vindue
Jan 012013
 

I min side om Jimmys lifeblog skrev jeg at ét formål med at blogge var at du, min læser, blev klogere på mig, eller på dig selv. Så hvad er der egentlig at blogge om? Set fra en social vinkel kan vi dele min viden (om mig selv) op i fire kategorier som vist på billedet herunder (kaldet Joharis vindue):

Joharis vindue
(A): Hvad jeg ved, og andre ved om  mig.
(B): Hvad jeg ved, og andre ikke ved om mig.
(C): Hvad jeg ikke ved, men andre ved om mig.
(D): Hvad jeg ikke ved, og andre heller ikke ved om mig.

I (A) har vi 'offentlig viden' som jeg har delt med andre, eller som er almindelig tilgængeligt (mit navn, alder, bopæl, interesser, osv). Størrelsen af dette område og indholdet vil naturligt afhænge af hvem Du er; nære venner deler mere viden end tilfældige bekendtskaber.

I (B) har vi 'privat viden' - ting jeg ved og ikke deler (med alle). Igen spiller relationer og tillid ind her; jeg har fortrolige som jeg deler mere med, end jeg deler med andre.

Grænsen mellem (A) og (B) er altså flydende; den afhænger af min relation til dig, min læser! Set fra bloggerens perspektiv (mig) er her en vigtig balanceakt på spil: Ikke at udøse information jeg gerne vil holde på et vist privat niveau; og samtidig ikke fylde blogs med 'almen' viden der allerede er kendt. Du kom her for at blive klogere / underholdt og vil hurtigt blive træt af kaloriefattige, unødige tirader om detaljer du kender i forvejen.

I (C) har vi det 'blinde område' - det som andre ved om mig men jeg ikke ved om mig selv. Dette er ikke bare et spørgsmål om at nogen ved noget som jeg ikke ved (fx. om jeg glemte at slukke lyset på min bil i morges), men mere generelt forstået på den måde at min perception af mig er forskellig fra andres perception af mig. Jeg kan fx. have en opfattelse af at optræde klar og tydelig i et møde, mens andres opfattelse af mig er det stik modsatte... For at puslespillet skal passe og vores opfattelser mødes må der feedback til mellem afsender og modtager. Dette område er et spændende område set fra både forfatter og læsers synspunkt, og måske her de mest interessante blogindlæg skabes ?

Endelig i (D) har vi det 'ukendte område' - det jeg ikke ved og andre heller ikke ved. Her er uudforsket grund, der måske kan resultere i større indsigt primært  for mig. Men, set fra en bloggers perspektiv er det svært/umuligt at skrive om noget man ikke er bevidst om, og indtrængen på dette område egner sig nok ikke til en blog som denne, men er et arbejde af mere personlig karakter.

Så, lad os vende tilbage til spørgsmålet i udgangspunktet. Hvad er der at blogge om?

  • Det offentlige område (A) er en umiddelbar oplagt kandidat - forholdsvis 'ufarlig' men med risiko for at virke tom og unødvendig (for nogle). Desuden kan jeg fejlagtigt have placeret noget i (A) som modtageren placerer i mit blinde område (C) og en spændende dialog kan begynde herfra.
  • Grænsefladen mellem offentlig (A) og privat (B) er 'grænseoverskridende' forstået på den måde at jeg risikerer at sætte FOR meget i det offentlige rum; til gengæld kan dette område måske netop give en fornyet relation mellem dig og mig.
  • Det blinde område (C) er et oplagt debatområde og med god mulighed for udveksling af synspunkter og for at blive klogere på hinanden. Da området jo netop for MIG er blindt, men ikke for dig, vil jeg måske famle mellem (A) og (C) og derfor først og fremmest selv blive klogere. Jeg håber Du vil være med på legen ved at give din feedback og din opfattelse til kende!
  • Det ukendte område (D) er som sagt ikke egnet for blogging, men mere grundlag for personlig indsigt og refleksion.

Noter

  1. Joharis vindue er en teknik skabt i 1955 af Joseph Luft and Harrington Ingham. Mere information i wikipedia
  2. Joharis vindue er grundviden i flere uddannelser og jeg stiftede første gang kendskab til Joharis vindue på Flyvevåbnets Reserveofficersskole som en del af voksenpædagogisk grunduddannelse (på sergentuddannelsen).

Kan dine kunder kontakte Jeres Support line?

 Direktørens Blog  Comments Off on Kan dine kunder kontakte Jeres Support line?
Oct 312012
 

Er din Business Support Hotline et aktiv eller en udgift?

Hvem bestemmer hvilke kunder kan kontakte Jeres Hotline ?

Disse spørgsmål kan umiddelbart se ud til at være mærkelige spørgsmål, men tillad mig at dele en oplevelse jeg havde igår.

Netop startet som udvikler af iOS applikationer skulle jeg i forbindelse med Apple Business Support. På Apples hjemmeside henvises erhvervskunder til et særligt 80-nummer.

80-numre er gratis for den der ringer og anvendes typisk i forbindelse med hotlines og firmakampagner. Dette kan jo tænkes at blive et betydelig udgiftspost så ejeren af 80-nummeret kan vælge at man ikke kan ringe fra fx mobilnumre men udelukkende fra fastnet telefoner. Dette resulterede for mig i den bizarre situation at jeg ikke kunne ringe til Apple Business Support fra min iPhone Telefon!!

Gad vide hvor mange Apple kunder der egentlig har en fastnet telefon? Nu forstår jeg godt at firmaer begrænser deres hotline til folk der ringer fra danske fastnetnumre, det kan jo blive dyrt hvis kunderne ringer fra et dansk mobilnummer i Udlandet, meeen alligevel... DERFOR følgende forslag til firmaer der vil yde god support samtidig med at være omkostningsbevidste:

  • Mobilkunder bør have mulighed for at ringe til et alternativt nummer.
  • En Call-back funktion kan overvejes så support line ringer op istedet for.
  • online chat support.

Dette support nummer kan ikke kontaktes fra en mobiltelefon! Bizart.