Jan 042013
 

Her efter nytår overvejede jeg, om mine relationer egentlig hænger sammen med det jeg gerne vil. Altså, bruger jeg tid til at kommunikere med de mennesker jeg gerne vil være tæt på, nu og i fremtiden? Og, hvis der er uligheder mellem hvad jeg faktisk gør og hvad jeg gerne vil, hvad skal jeg så ændre på?

Første punkt i denne analyse er at finde ud af hvem jeg faktisk har relationer med og hvor tit, og dernæst se om det stemmer med mine mål og ønsker. En idealiseret opdeling kunne være som følger med fire kategorier (familie / venner / kolleger / andre) og en tidslig akse for hvor ofte jeg kommunikerer med eller ser vedkommende (daglig/ugentlig/månedlig/årlig) således som på billedet. Arealet af de enkelte stykker kan være proportional med antallet af personer i den enkelte kategori.

relationer
Prøv selv at tænke over, hvor mange personer der er i hver kategori FOR DIG:

  • Hvem taler du dagligt (mere end 4 dage per uge) med?
  • Hvem taler du med på ugentlig basis? Månedligt?  Årligt?
  • Hvor mange af disse er familie; venner; kolleger og andre du bare kender?

Overvej nu hvem du gerne vil opbygge tættere relationer til? Hvem bruger du for meget tid på? Kan du ændre balancen?

Hvis du som jeg arbejder på en arbejdsplads af nogenlunde almindelig størrelse er der sandsynlighed for at den faktiske fordeling ser mere ud som dette:

relationer-aktuel

Dvs størstedelen af de mennesker jeg har relationer med er personer jeg har en forholdsvis løs relation til! Dette er nok ikke overraskende for de fleste: Vores familie og vennekreds er trods alt begrænset, mens antallet af relationer til kolleger og samarbejdspartnere ofte bare vokser og vokser! Derudover er der alle dem vi kender fra nabolaget, børnehaven, fodboldklubben osv. Og det er måske ikke så galt alligevel, men det åbner alligevel for et antal spørgsmål der er værd at overveje:

  • Er der nogen i periferien som jeg gerne ville danne tættere bånd med? Kommunikere oftere med eller ændre kategori?Hvordan og med hvilket formål?
  • Er der nogen relationer der er negative i forhold til det jeg gerne vil? Kan jeg ændre på det?
  • Er der nogen fuldstændig uden for min sfære som jeg gerne ville skabe en relation til?
  • Set ud fra et "selfbranding" synspunkt, hvem har mest indflydelse (positivt eller negativt) på andres opfattelse af mig? Hvem er mine "ambassadører"? Er der noget jeg ville ændre? Og kan ændre?

Sorry, the comment form is closed at this time.