Aug 012012
 

Som tidligere beskrevet blev en HP Photosmart 7510 eAIO inkjet printer købt i stedet for en Samsung SCX -3405 WiFi for at dække firmakontorets behov for trådløs print, scan og kopi til/fra en MacBook Pro der både kører Apples egen OS X og Microsoft Windows 7. Installationen forløb uden problemer og og funktionaliteten er i top. Denne printer vil jeg uden tvivl anbefale til andre med samme behov.

Printeren leveres med installationsdrivere til Mac OS X 10.7 Lion. Da jeg netop har opgraderet til OS X 10.8 Mountain Lion var jeg spændt på, hvordan installations-CD'en ville reagere på dette. Installationssoftwaren fandt straks ud af at Mac OS X 10.8 var inkompatibelt og download af ny installations-CD fra HP's hjemmeside fungerede derpå upåklageligt.

Installation af software og WiFi kørte enkelt fra printerens egen touchskærm. Routeren blev fundet og printeren fandt selv på plads på netværket og integrerede med Mac. Alt i alt en fejlfri installationsprocess.

Funktionaliteten af denne printer ser ud til at være i top. Scan, fax, print og kopi fungerer upåklageligt trådløst, og printeren kommer med et utal af utilities der trækker på data fra internettet. Der er fx link til forskellige sider der kan underholde børn (malebøger og spil udskrevet på papir) såvel som mere 'professionelt' orienterede standard sider med millimeterpapir, nodepapir, by-guides og andet. Måske ikke essentielt for en printer men alligevel nyttigt.

Som nævnt andetsteds blev denne printer købt som erstatning for en Samsung SCX-3405 WiFi der ikke fungerede som forventet. HP's printer er lidt dyrere i sammenligning men til gengæld fås flere funktioner (fx. arkføder til scan og fotopapirføder) der absolut berettiger en højere pris. Det eneste minus er at inkjet patroner generelt set er dyrere end tilsvarende til en laserjet printer, så hvis pris per side er et issue kan en laserjet printer være et billigere alternativ.

Taget i betragtning hvor problemløst installation af HP's printer fungerer i forhold til Samsungs er der for mig ikke tvivl om at HP Photosmart 7510 eAIO er det bedste valg af disse to.

Sorry, the comment form is closed at this time.