Mine relationer igen - faktiske observationer

 selvudvikling  Comments Off on Mine relationer igen - faktiske observationer
Jan 102013
 

I en tidligere post beskrev jeg (eller nærmere overvejede) hvordan mine dag-til-dag relationer til venner, familie, etc. hang sammen med mine mål. Ud fra denne refleksion har jeg de sidste 7 dage dagligt noteret hvem jeg har været i kontakt med i dagens løb. Min forventning var at der ville være en stor overvægt af personer jeg havde en svag relation til (fx arbejdskolleger), og kun få kontakter med folk jeg har en stærk relation til (familie og venner). Helt så galt som forventet ser det dog ikke ud nu, efter bare 7 dages dataopsamling.

relationer-personer7dage

 

Jeg vil prøve at forklare diagrammet ovenfor og drage et par observationer og fremtidige aktioner ud. Diagrammet viser hvor mange forskellige personer jeg har været i kontakt med den sidste uge, kategorien jeg har placeret dem i, samt hvor ofte jeg har været i kontakt med dem. Kriteriet for "daglig kontakt" satte jeg til kontakt minimum hver anden dag. Ugentlig kontakt er minimum 1 gang på en uge. Sammenlagt har jeg været i kontakt (personligt / mail + Facebook / telefon) med 28 personer i den forløbne uge.

  1. Halvdelen af de 28 personer er arbejdskolleger (14 stk). En af disse har jeg daglig kontakt med, resten er jeg i ugentlig kontakt med. Da der kun er 5 arbejdsdage per uge er det nok ikke overraskende at de fleste ligge i denne gruppe. For at have 'daglig' kontakt med en kollega skal der trods alt laves en form for kontakt 4 dage på en uge. 
  2. 3 personer i kategorien 'andre' har jeg haft ugentlig kontakt med. Netop kategorien 'andre' implicerer at det er nogle jeg ikke har et særligt tæt forhold til, så det er heller ikke særligt overraskende.
  3. Af venner har jeg i ugens løb været i kontakt med 5 forskellige, heraf 1 person dagligt (dvs. oftere end hver anden dag).
  4. Jeg har været i kontakt med 6 familiemedlemmer, heraf 3 dagligt.
  5. Da der kun er gået 7 dage er der stadig en stor mængde af personer i min kontaktdatabase som jeg ikke har været i forbindelse med på nogen måde endnu. Desuden har jeg pga. den korte tidsperiode kun data til at inddele i daglig og ugentlig kontakt.

Hvad har jeg så lært og hvad vil jeg gøre nu?

  1. Det har været ganske ligetil og overkommeligt at indsamle data. En lille lommebog med noter og et regneark til at holde styr på udregningerne er alt der skal til.
  2. I denne korte periode har jeg familiemæssigt koncentreret mig om de nærmeste. I den kommende tid skal jeg huske også at holde kontakt til dem der lige er et skridt længere væk.
  3. Jeg har et antal venskaber som skal have mere opmærksomhed.
  4. Facebook er et nemt medie til at holde kontakten ved lige, den bliver dog aldrig så personlig som telefon eller face-to-face.

At være eller at have?

 selvudvikling  Comments Off on At være eller at have?
Jan 062013
 

Mange (inklusiv mig selv) har ofte en "to-do"-liste over ting der skal gøres og krydses af i løbet af dagen. Det skaber tilfredshed at sætte et kryds eller et flueben når ting bliver gjort, og når dagen er omme kan man med glæde se beviset på hvor "effektiv" man har været.
Desværre oplever jeg ofte en af to ting: 1 - min liste er fuld af små vedligeholdsopgaver der "bare" er et spørgsmål om at holde nullermændene for døren (billedlig talt) eller 2 - de "store" ting på listen der virkelig skulle rykke noget blev (heller ikke i dag) afsluttet - af den ene eller anden grund.

Hvorfor mon denne observation? Hvad er der galt med to-do-listen? Måske var det på tide at starte med en "være"-liste i stedet for!

Menneskers forfølgelse af deres mål går ofte efter følgende dynamik: "Hvis jeg havde X, kunne jeg gøre Y, og derved opnå Z. Eksempelvis "Hvis jeg havde penge kunne jeg tage på en lang ferie og slappe af og være mindre udkørt på arbejdet når jeg kommer hjem." Hagen ved denne tankegang er at opnåelsen af målet bliver afhængig af noget (her penge) som vi måske ikke selv kan kontrollere, og derfor når vi ikke vores mål.
Hvorfor ikke vende dynamikken på hovedet og sige: "Jeg vil være Z så jeg kan gøre X og derved have Y". Tag tilstanden Lykke. At være lykkelig afhænger ikke af noget. Jeg kan beslutte mig for at være lykkelig for min tilværelse eller jeg kan lade være, det er grundlæggende et valg jeg kan tage uden indblanding udefra. (Note 1)

Så, næste gang du sætter dig ned med et stykke papir for at lave en "to-do"-liste så prøv at huske at have din "være"-liste på plads først. Hvad er det du vil være, og hvad vil du så gøre? hvad kan du have derved? Dette giver følgende fordele:

  1. Din to-do liste er ikke noget du skal afslutte for at blive det du gerne vil. Du har allerede besluttet dig for at være lykkelig eller sund eller afslappet.
  2. da du allerede har besluttet dig for at være lykkelig osv. vil du sikkert opleve at de store ting på listen glider nemmere, fordi du ved de er understøttet af noget der er vigtigere end selve opgaven, nemlig din væren.
  3. Nullermandsopgaverne står ikke i vejen for opnåelsen af det du skal være.

(Noter)
1: At være lykkelig er ikke det samme som at være lalleglad. Jeg er selvfølgelig klar over at man kan være ulykkelig over ting der sker (min kæreste slog op, eller min hund blev kørt over), men jeg taler om den grundlæggende tilstand og livsindstilling her. Jeg kan også beslutte mig for at leve sundt, selv om jeg synes jeg har en delle på maven der skal trænes væk.

Tjek dit relationsnetværk

 selvudvikling  Comments Off on Tjek dit relationsnetværk
Jan 042013
 

Her efter nytår overvejede jeg, om mine relationer egentlig hænger sammen med det jeg gerne vil. Altså, bruger jeg tid til at kommunikere med de mennesker jeg gerne vil være tæt på, nu og i fremtiden? Og, hvis der er uligheder mellem hvad jeg faktisk gør og hvad jeg gerne vil, hvad skal jeg så ændre på?

Første punkt i denne analyse er at finde ud af hvem jeg faktisk har relationer med og hvor tit, og dernæst se om det stemmer med mine mål og ønsker. En idealiseret opdeling kunne være som følger med fire kategorier (familie / venner / kolleger / andre) og en tidslig akse for hvor ofte jeg kommunikerer med eller ser vedkommende (daglig/ugentlig/månedlig/årlig) således som på billedet. Arealet af de enkelte stykker kan være proportional med antallet af personer i den enkelte kategori.

relationer
Prøv selv at tænke over, hvor mange personer der er i hver kategori FOR DIG:

  • Hvem taler du dagligt (mere end 4 dage per uge) med?
  • Hvem taler du med på ugentlig basis? Månedligt?  Årligt?
  • Hvor mange af disse er familie; venner; kolleger og andre du bare kender?

Overvej nu hvem du gerne vil opbygge tættere relationer til? Hvem bruger du for meget tid på? Kan du ændre balancen?

Hvis du som jeg arbejder på en arbejdsplads af nogenlunde almindelig størrelse er der sandsynlighed for at den faktiske fordeling ser mere ud som dette:

relationer-aktuel

Dvs størstedelen af de mennesker jeg har relationer med er personer jeg har en forholdsvis løs relation til! Dette er nok ikke overraskende for de fleste: Vores familie og vennekreds er trods alt begrænset, mens antallet af relationer til kolleger og samarbejdspartnere ofte bare vokser og vokser! Derudover er der alle dem vi kender fra nabolaget, børnehaven, fodboldklubben osv. Og det er måske ikke så galt alligevel, men det åbner alligevel for et antal spørgsmål der er værd at overveje:

  • Er der nogen i periferien som jeg gerne ville danne tættere bånd med? Kommunikere oftere med eller ændre kategori?Hvordan og med hvilket formål?
  • Er der nogen relationer der er negative i forhold til det jeg gerne vil? Kan jeg ændre på det?
  • Er der nogen fuldstændig uden for min sfære som jeg gerne ville skabe en relation til?
  • Set ud fra et "selfbranding" synspunkt, hvem har mest indflydelse (positivt eller negativt) på andres opfattelse af mig? Hvem er mine "ambassadører"? Er der noget jeg ville ændre? Og kan ændre?

Joharis vindue

 selvudvikling  Comments Off on Joharis vindue
Jan 012013
 

I min side om Jimmys lifeblog skrev jeg at ét formål med at blogge var at du, min læser, blev klogere på mig, eller på dig selv. Så hvad er der egentlig at blogge om? Set fra en social vinkel kan vi dele min viden (om mig selv) op i fire kategorier som vist på billedet herunder (kaldet Joharis vindue):

Joharis vindue
(A): Hvad jeg ved, og andre ved om  mig.
(B): Hvad jeg ved, og andre ikke ved om mig.
(C): Hvad jeg ikke ved, men andre ved om mig.
(D): Hvad jeg ikke ved, og andre heller ikke ved om mig.

I (A) har vi 'offentlig viden' som jeg har delt med andre, eller som er almindelig tilgængeligt (mit navn, alder, bopæl, interesser, osv). Størrelsen af dette område og indholdet vil naturligt afhænge af hvem Du er; nære venner deler mere viden end tilfældige bekendtskaber.

I (B) har vi 'privat viden' - ting jeg ved og ikke deler (med alle). Igen spiller relationer og tillid ind her; jeg har fortrolige som jeg deler mere med, end jeg deler med andre.

Grænsen mellem (A) og (B) er altså flydende; den afhænger af min relation til dig, min læser! Set fra bloggerens perspektiv (mig) er her en vigtig balanceakt på spil: Ikke at udøse information jeg gerne vil holde på et vist privat niveau; og samtidig ikke fylde blogs med 'almen' viden der allerede er kendt. Du kom her for at blive klogere / underholdt og vil hurtigt blive træt af kaloriefattige, unødige tirader om detaljer du kender i forvejen.

I (C) har vi det 'blinde område' - det som andre ved om mig men jeg ikke ved om mig selv. Dette er ikke bare et spørgsmål om at nogen ved noget som jeg ikke ved (fx. om jeg glemte at slukke lyset på min bil i morges), men mere generelt forstået på den måde at min perception af mig er forskellig fra andres perception af mig. Jeg kan fx. have en opfattelse af at optræde klar og tydelig i et møde, mens andres opfattelse af mig er det stik modsatte... For at puslespillet skal passe og vores opfattelser mødes må der feedback til mellem afsender og modtager. Dette område er et spændende område set fra både forfatter og læsers synspunkt, og måske her de mest interessante blogindlæg skabes ?

Endelig i (D) har vi det 'ukendte område' - det jeg ikke ved og andre heller ikke ved. Her er uudforsket grund, der måske kan resultere i større indsigt primært  for mig. Men, set fra en bloggers perspektiv er det svært/umuligt at skrive om noget man ikke er bevidst om, og indtrængen på dette område egner sig nok ikke til en blog som denne, men er et arbejde af mere personlig karakter.

Så, lad os vende tilbage til spørgsmålet i udgangspunktet. Hvad er der at blogge om?

  • Det offentlige område (A) er en umiddelbar oplagt kandidat - forholdsvis 'ufarlig' men med risiko for at virke tom og unødvendig (for nogle). Desuden kan jeg fejlagtigt have placeret noget i (A) som modtageren placerer i mit blinde område (C) og en spændende dialog kan begynde herfra.
  • Grænsefladen mellem offentlig (A) og privat (B) er 'grænseoverskridende' forstået på den måde at jeg risikerer at sætte FOR meget i det offentlige rum; til gengæld kan dette område måske netop give en fornyet relation mellem dig og mig.
  • Det blinde område (C) er et oplagt debatområde og med god mulighed for udveksling af synspunkter og for at blive klogere på hinanden. Da området jo netop for MIG er blindt, men ikke for dig, vil jeg måske famle mellem (A) og (C) og derfor først og fremmest selv blive klogere. Jeg håber Du vil være med på legen ved at give din feedback og din opfattelse til kende!
  • Det ukendte område (D) er som sagt ikke egnet for blogging, men mere grundlag for personlig indsigt og refleksion.

Noter

  1. Joharis vindue er en teknik skabt i 1955 af Joseph Luft and Harrington Ingham. Mere information i wikipedia
  2. Joharis vindue er grundviden i flere uddannelser og jeg stiftede første gang kendskab til Joharis vindue på Flyvevåbnets Reserveofficersskole som en del af voksenpædagogisk grunduddannelse (på sergentuddannelsen).