Så kom fermenteringen i gang! Dette er kun en kort status på brygget, der blev sat over søndag 24. marts 2013.
Efter en sløv start på gæringen er den nu efter 1 døgn kommet i gang som det ses af vedlagte videoklip . Enjoy.
Brygget blev lavet med baggrund i en recept fra Maltbazaren.dk (Påskeøl). Jeg vender snarest tilbage med flere detaljer.
Recepten
Profilen ingredienser Mængde 20 liter Pilsner malt 4300 g Alkohl 7 % Munich malt 800 g Farve 23 EBC Biscuit malt 300 g IBU 27 Aroma malt 200 g O.G. 1.065 Black malt 40 g F.G. 1.012 Northdown humle 30 g Hersbrucker humle 15 g Protafloc 1/2 tablet Gær WLP 011 Alle ingredienser købt i Maltbazaren
Valsning
Alt malt blev leveret blandet i én pose. Valsningen tog en time og gav en god blanding af skaller og findelt malt.
Mæskning
- 14.7L vand opvarmet til 73 gr.C blandet med den knuste malt, target temperatur=64gr.C. pH målt = 5.0.
- Enzympause 64gr.C i 75 min. Iodtest normal - ingen stivelse tilbage i malten.
- Hæve temperaturen til 76 gr.C (rampe 1gr.C/min).
- Afmæskning 76gr.C i 10 min.
Urtseparation
Der skal anvendes ca. 15 liter vand @76 gr.C til sparging etc.
- Den falske bund dækkes med varmt vand.
- Overførsel af masken fra kogekarret.
- Cirkulation over filterbunden indtil urten er klar. Jeg fik desværre trukket lidt for hurtigt af så urten var noget uklar i urtkedlen.
Urtkogning
tid | |
---|---|
0 min | start kogning |
30 min | humle tilsat |
45 min | aromahumle tilsat |
90 min | kogning slut. |
Whirlpool og Urtkøling
Ved omrøring i den kogende urt skabes en whirlpool effekt der samler humlen og hot break i midten af urtkedlen. Urten køles samtidig til under 90gr.C inden overførsel (aht. min urtpumpe der ikke kan klare 100gr.C). Jeg anvender en pladekøler med almindelig koldt vand fra hanen i modstrøm. Med en fornuftig lav temperatur på kølevandet (under 10gr.C) kan urten køles til gæringstemperatur og samtidig pumpes til gæringsbeholder på 5 minutter.
Gær og iltning
i 25L plastbeholdere kan urten beluftes ved simpel omrystning af den halvfyldte beholder. Ved større batche har jeg en luftpumpe der kan levere steril luft. Jeg anvender vådgær fra Whitelabs der kan doseres direkte uden gærstarter.
Gæring
Trin | Temperatur |
---|---|
Primær gæring | stuetemperatur |
Sekundær gæring | sub-stuetemperatur (12-15gr.C) |
Jeg prøvesmagte på dag 6, hvor der var en tydelig diacetylsmag. Diacetylen var væk da gæring sluttede efter dag 17, hvor FG havde nået målet.
Tapning
Øllet blev fyldt på 0.5L brune flasker der var steriliseret med kogende vand. Der blev tilsat 6 ml sukkeropløsning (136 g i 250ml vand) for eftergæring på flasken for udvikling af CO2. Recepten anbefaler 10 ugers (!) modning på flaske, gerne mere. Udbyttet blev totalt 33x0.5L + diverse rester der er drukket ^_^