Internetcensur i Danmark. Og hvorfor det ikke virker.

 Computer, Medier  Comments Off on Internetcensur i Danmark. Og hvorfor det ikke virker.
Apr 202013
 

 

I Danmark er ytringsfriheden sikret gennem Grundlovens §77, men på trods af dette er adgang til visse medier på internettet blokeret. Dermed er dansk praksis i samme liga som f.eks. Kinas, hvor hjemmesider (udenfor Kinas grænser) blokeres af den kinesiske regering fordi de ikke kan lide dem af den ene eller anden grund, eller det der gives udtryk for på disse sider.

§ 77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.

Jeg vil her forklare lidt om baggrunden for denne praksis, hvad den danske stat evt. ønsker at 'beskytte' os fra,  og hvorfor det ikke virker, fordi enhver med et minimum af teknisk viden kan omgå blokeringerne. Den danske praksis ender derfor med kun at være en hindring for almindelige brugere, og ikke en måde at forhindre adgang til ulovlige websites af den ene eller anden karakter. Jeg vil straks gøre det klart at dette indlæg IKKE er en opfordring til ulovligheder på nettet, men udelukkende et forsøg på at vise, hvorfor den danske fremgangsmåde kun har negative effekter for almindelige netbrugere og ikke kan forhindre nogen som helst i at tilgå et blokeret website, hvis de skulle have disse hensigter.

Internetkontrollen (censur) i Danmark sker vha. såkaldt DNS-blokering. DNS-blokering svarer i korte træk til, at hvis man forsøger at ringe til et bestemt telefonnummer, stilles man via sit telefonselskab om til en telefonsvarer der siger at abonnenten ikke kan nås, fordi vedkommende har lavet noget ulovligt. Hvis man forsøger at gå ind på en internetside, der er DNS-blokeret vil man tilsvarende f.eks. få følgende meddelelse, der kommer fra internetudbyderen og ikke fra det søgte website:

 

STOP

TDC har spærret for adgangen til www.thepiratebay.se. Retten har ved fogedforbud af 9. juli 2012 pålagt Telenor at hindre sine kunders adgang til ovennævnte side, da der på siden formidles adgang til materiale, der krænker ophavsretten. På baggrund af denne kendelse har TDC i overensstemmelse med aftale i Teleindustrien spærret for adgangen til siden. TDC har ikke foretaget nogen registrering af dit besøg på denne side.

TDC

 

Tre emner trækkes ofte frem når der tales om internetblokering, og selv om blokeringen har et ædelt formål, virker den danske DNS-blokering ikke, fordi enhver med ønsket om at omgå blokeringen kan gøre dette på mindre end fem minutter. Lad os først se på det, som DNS-blokeringen forsøger at forhindre og derefter hvorfor det ikke virker.

  • Download og deling af opretshavsligt materiale.  Thepiratebay.se er blokeret fordi dette website har været brugt som server og deling af musik/film der har været opretshavsligt beskyttet. Jeg har fuld forståelse for at kunstnere skal have penge for at andre nyder deres kunstværker. Problemet er i denne sammenhæng dog at thepiratebay.se også har masser af ANDET indhold der ikke er ulovligt kopieret og uploadet. Hvis man som mig er interesseret i 3D-printerteknologi resulterer DNS-blokeringen i at jeg ikke kan få adgang til alle de filer og designs der er lagt ud til deling fuldt lovligt af andre, der også er interesseret i 3D-printerteknologi.
  • Børnepornografisk materiale. Der bør efter min mening gøres noget MEGET MERE EFFEKTIVT ved dette problem end at indskyde et filter, der kan omgås på fem minutter. Rigspolitiet og organisationen Red Barnet er indgået i et samarbejde om at blokere et antal af sites, der indeholder (potentielt) børnepornografisk materiale. Problemet med denne tilgang er dog tydelig:
    (1) Det pornografiske materiale er stadig tilgængelig for personer der ikke befinder sig bag en dansk internetudbyder. Børnene er derfor ikke beskyttet for yderligere fornedrelse ved at andre kan kigge på materialet. Det svarer lidt til at stikke hovedet i sandet og tro at problemet er forsvundet. Desuden har harddisken.dk i et program dokumenteret, hvorledes private aktører har formået at lukke flere sites i løbet af få dage, end politiet har formået over flere måneder.
    (2) Registret over blokerede sites administreres af Rigspolitiet og er ikke offentligt tilgængeligt. Et website kan tilføjes til listen uden rettergang eller domsfældelse. En liste over 3863 blokerede sites er tilgængelig på wikileaks og altså ikke hemmelig længere. Det er mindst én gang sket at Politiet uberettiget har lukket for et website og måtte undskylde for det bagefter.
    (3) Med mindre man mener at vores skandinaviske medmennesker i Norge og Sverige er mere interesserede i børnepornografisk materiale, er der noget helt galt med filteret. Tilsvarende filtre i Norge og Sverige blokerer henholdsvis 10000 og 20000 henvisninger hver dag (2005 tal). I danmark blokeres dagligt 2700 forsøg på tilgang til blokerede sider (tal fra 2008).
  • Formidling af (ulovlig?) medicin på nettet. Lægemiddelloven §7 giver kun ret til forhandling og udlevering af medicin i Danmark med en markedsføringstilladelse. Uden markedsføringstilladelse er det forbudt at forhandle og udlevere medicin. Det første eksempel på blokering af et udenlandsk webfirma der sælger medicin er dokumenteret. Som for de to andre eksempler ovenfor har DNS-blokering ingen som helst effekt overfor personer der skulle have til hensigt at skaffe f.eks. anabolske steroider eller andre medikamenter uden recept. Hvis man er villig til at løbe risikoen ved at sælge eller anvende dopingmidler er man sandsynligvis fuldstændig ligeglad med at man 'overtræder' et fogedforbud mod at besøge en udenlandsk webside... Desuden resulterer en ukritisk blokering af et helt website naturligvis også i, at det ikke er muligt at bestille andre (fuldt lovlige) varer fra websitet, og dette er (efter min mening) en hindring af varernes fri bevægelighed og derfor i strid med EU-lovgivningen.

Hvor er vi på vej hen?
Den danske praksis er flere steder kritiseret for at være en glidebane til blokering af f.eks. poker- og andre gamblingsites udenfor dansk lovgivning.

DNS-blokering er sågar anvendt i en fogedretssag mod et website ved navn www.homelifespain.com, fordi mæglerkæden Home åbenbart mener det er en varemærkeovertrædelse at anvende ordet "home"...  Fogedretten har udstedt krav om at internetudbyderen Telenor (og dermed indirekte alle andre udbydere i Danmark) blokerer for adgang til denne side.

Hvorfor er den danske DNS-blokering virkningsløs?
Jeg påstod ovenfor at enhver med et minimum af teknisk viden på mindre end 5 minutter kan omgå den danske DNS-blokering. Jeg vil her skitsere 3 måder. Da det jo ikke er med hensigt at opfordre til ulovligheder er dette ikke en teknisk How-To vejledning.

  1. Installer og brug din egen DNS-server. selv om det måske er lidt for avanceret for de fleste, er der intet til hinder for at installere en DNS-server på en computer i stedet for at anvende internetudbyderens DNS-server. Dette kan desuden spare dig for et par millisekunder, hver gang der skal slås op i DNS-tabellen (hvilket kan ske mange gange på en enkelt side ved fx. sider fyldt med billeder, reklamer, trackers, bots og andet 'spam'). At køre sin egen DNS-server sikrer naturligt også imod udfald ved en tredieparts  DNS-server.
  2. Anvend en tredjeparts DNS-server der ikke er kontrolleret af en dansk internetudbyder. Denne mulighed ligger lige for, hvis man har adgang til at rette i computerens/browserens internet settings. Google public DNS er én af disse services, openDNS er en anden. Der er desuden performance og sikkerhedsrelaterede grunde til at overveje at skifte fra internetudbyderens DNS-service til en anden, så dette er absolut én ting der er nyttigt at overveje. Hvis man ikke har administratoradgang til computeren kan der dog være policies der forhindrer én i at lave disse ændringer.
  3. Anvend en TOR-browser fra en USB-disk. Tor-projektet (kort for The Onion Ring) har Tor Browser Bundle, der sikrer brugerens anonymitet på nettet ved at omdirigere internettrafikken mellem et netværk af Tor-servere. Det er derfor umuligt for internetudbyderen at se, hvor computeren befinder sig og DNS-blokering er ikke relevant. TOR er udviklet af US Navy med det formål at beskytte regeringens kommunikation. For andre (aktivister, journalister, firmaer etc der ikke ønsker at kunne spores) forefindes de samme muligheder for internet anonymitet. Tor er baseret på Firefox browseren så de fleste vil finde denne ganske lig andre browsere at anvende.
    I sagens natur må ip-adresserne på Tor-netværket være tilgængelige for brugerne af systemet, og visse lande gør alt for at begrænse adgangen til Tor-netværket. Der foregår en kontinuerlig kamp mellem totalitære stater og aktivister der f.eks. ønsker at skaffe eller tilvejebringe information om menneskeretsovertrædelser. Jo flere der anvender Tor, desto sværere vil det være for dem, der praktiserer censur, at forhindre det. Ud fra et ideologisk synspunkt kan det derfor være fornuftigt at overveje om man skal være del af dette projekt og hermed hjælpe andre folk, der i endnu større grad end danskere er udsat for internetcensur.

 

 

Vi er ikke digitale indfødte (endnu)

 Digitalt, Medier  Comments Off on Vi er ikke digitale indfødte (endnu)
Jan 122013
 

Det siges ofte at børn af i dag er digitale indfødte, at de er født ind i den digitale tidsalder. Dermed underforstået at de har fået teknologien ind med modermælken og skulle have en bedre forståelse for og tilgang til den end ældre generationer. Passer det? Jeg vil vove det ene øje og påstå at der er et stykke vej endnu inden vores eller kommende generationer kan kalde sig ægte digitale indfødte (note 1).

Som digital indfødt skal man kunne anvende ny teknologi til noget ældre generationer ikke kan eller  kunne før; og gerne hurtigere, bedre og effektivere. Det er også indforstået at "digitale immigranter" (note 1) har sværere ved at anvende ny teknologi. Lad os se på nogle eksempler.
Det er ganske sikkert at mange unge er dygtige til at uploade film og musik til Youtube og at dele tekst og billeder med hinanden via Facebook eller Twitter etc. Mange kan skrive SMS hurtigere end jeg kan skrive på en skrivemaskine (hvis jeg kunne finde en i dag..). En stadig større og større del af informationsteknologien fokuserer på disse områder som af nogle (lidt nedsættende) kaldes for "underholdningsteknologi". Underholdsningsteknologien gør os til effektive, men passive, forbrugere af teknologi. Når det kommer til at anvende og udvikle ny teknologi bliver der derimod længere og længere mellem os og selve teknologien: Det er de færreste der kan sætte sig ned og lave noget specifikt hvis der ikke findes en app eller et program  for det i forvejen! (Note 2). En forståelse for hvordan teknologien fungerer kræver en stadig voksende tillæring af viden (HTML, java, IOS, android for at nævne bare et par navne).

En anden vigtig ting som vi (stadig) er dårlige til, er genfindelsen af data. De digitale teknologier har ikke gjort det nemmere for os at genfinde noget når vi har brug for det, snarere tværtimod. I de "analoge" dage gemte man oplysninger på papir (note 3); de kunne findes i en mappe eller skuffe eller hvor man havde valgt at gemme dem. De var også nemmere at genfinde af den simple grund at der ikke var så mange data gemt! I dag er det oftest en heroisk opgave at gemme al "relevant" information og kunne huske hvor det er henne. For hvordan skelnes mellem væsentligt og uvæsentligt? Så hellere for en sikkerheds skyld gemme det hele... Et regneark eller et brev du modtog for et halvt år siden, hvor ligger de nu, hvis du skulle få brug for det? På din harddisk, dropbox, e-boks, firmaets mailserver eller et helt andet sted? Vores vaner og tankegange halser efter teknologiens udvikling i et forsøg på at følge med de nye muligheder.

Well, jeg skal ikke give den digitale tidsalder hele skylden for dette. Jeg har været gennem både større og mindre virksomheder i min professionelle karriere. Jeg tror kun jeg har set et enkelt firma hvor jeg med overbevisning kan sige at der var styr på relevant information. Topstyring og ensrettede arbejdsgange er tilsyneladende ikke noget der ligger til menneskelig adfærd.

Dermed er vi kommet tilbage til min påstand, at der er et stykke vej endnu inden vi kan kalde os ægte digitale indfødte. Jeg ser to mulige veje for at menneske og teknologi kan mødes i fremtiden.

  1. Den digitale teknologi tilrettes hjernens måde at tænke på.
    Programmering af computere skal være mere deklarativt (note 4) end proceduralt for at vi kan med rette kan sige vi aktivt anvender den i stedet for at blive reduceret til passive forbrugere.
    Vi skal kunne genfinde data ud fra kriterier som "hvem fik jeg dette fra?" eller "Hvor var jeg henne?" eller "Hvilket humør havde jeg da jeg fik dette?" Hvis dette skal lykkes må vi sandsynligvis give afkald på en vis form for kontrol og lade en (simpel?) form for kunstig intelligens overtage en del af vores digitale liv.
  2. Den menneskelige hjerne udvikler sig mere i retning af håndtering af digitale input.
    Vores hjerne arbejder i parallel til forskel fra computere der grundlæggende arbejder serielt. Menneskets hjerne har en uovertruffen evne til at bearbejde et utal af informationer (sanseindtryk) og styre bevidsthedens opmærksomhed mod det der er relevant nu og her. Så selv om bevidsthedens opmærksomhedsniveau er lavt kan hjernens cortex godt håndtere milliarder af parallelle input (note 5). Det er måske tænkeligt at vores hjerne med det rette interface selv kunne håndtere information gemt digitalt udenfor vores kranium.

Noter.

Denne post er bl.a. inspireret af Harddiskens indslag om 24-08-2012 om Digitale Indfødte. Hør eller læs om det på dr.dk/harddisk.

1 . En defintion på "digitale indfødte". "Digitale immigranter" er også defineret.
2. Den første computer jeg købte (ZX81) kunne basalt set to ting. Den kunne programmeres i BASIC og den kunne skrive/læse programmer og data til kassettebånd. Resten var op til brugeren.
3. Store mængder data kunne gemmes på mikrofilm eller magnetbånd. Jeg kan huske at mit lokale folkebibliotek havde kataloger gemt på mikrofilm for ca. 30 år siden. Jeg har netop genfundet ALLE økonomiske papirer fra 1993-2000 i en mappe - de røg ud nu pga alderen. Men jeg tror aldrig jeg vil kunne have samme struktur på mine papirer i dag 20 år efter!
4. Deklarativ programmering vs. proceduralt: At beskrive HVAD der skal beregnes (udføres) i stedet for HVORDAN det skal udføres. Størstedelen af programmeringssprog er procedurale i forhold til denne definition.
5. Et eksempel: Hjernen modtager konstant nerveimpulser fra nerveceller der fungerer som tryksensorer i huden. Hjernen bearbejder disse signaler og vil kun henlede bevidsthedens opmærksomheden på et problem hvis det er nødvendigt. Fx vil et signal om faldende tryk udefra på den ene fod resultere i at bevidstheden drejes mod dette, så man kan stramme snørebåndet, inden skoen eventuelt falder af.

CD'ens farvel

 Medier, Musik  Comments Off on CD'ens farvel
Jan 022013
 

De sidste tre gange jeg har flyttet har én speciel kasse fulgt med hver gang, uden dog at blive pakket op - mine musik-CD'er. Der er et eller andet nostalgisk over de gamle numre fra gymnasietiden, der gør det svært at skille sig af med dem... For mange minder måske?

Nu er tiden imidlertid kommet til at sige farvel til disse gode gamle venner, for al min musik ligger nu på en server og streames herfra til både iPhone, tablet og MacBook.

Da det jo trods alt er gode venner, vil jeg gerne give dem et godt hjem, hvis der er nogen der har en større affektion for musik på skiver end mig selv. Alle CD'er nedenfor sælges for den fornuftige pris af 15 inflationsramte danske kroner per stk i original version og med covers. Først til mølle får møllerens datter så er der noget du savner i din musiksamling er chancen måske her.

Kunstner/album Pladeselskab Note
A
 Adorate Deum Gregorian Chant from the Proper of the Mass Naxos 21 numre.
 All Saints / The Remix Album London records 15 numre.
 Annie Lennox & Al Green /Bill Murray Scrooged A&M Records 3 numre.
 Armageddon / various Columbia 14 numre. Originalt soundtrack.
 The Art of Noise / Panoramia '89 China Records 3 numre.
B
 Bad Influence Island Records 12 numre. Originalt soundtrack.
 Beethoven / Symphony no. 9 Elap Music 4 numre.
 The Blues Brothers Double Play 14 numre. Ikke originalt soundtrack
 Brahms / Symphony no 1 Everyman 5 numre. Inkl. Tragic Overture, Op 81
 Bryan Adams / So Far So Good A&M Records 14 numre.
C
 The Clash / The Singles Columbia 18 numre.
 The Corrs / Forgiven, Not Forgotten Atlantic Recording 15 numre.
D
Dizzie Gillespie / Sextet Giants of Jazz 15 numre.
 Dying Young / Various Arista Records 13 numre. Originalt soundtrack.
E
 Edvard Grieg / Per Gynt Sony 18 numre.
 Enya / The Memory of Trees WEA 11 numre.
F
 Fugees / The Score Columbia 17 numre.
G
 George Benson / The Best A&M Records 11 numre.
 Good Morning Vietnam A&M Records 19 numre. Originalt soundtrack.
 Guns N´Roses / Terminator 2 Geffen Records 2 numre.
H
 Hits of the 60's volume 2/ various Double Play 28 numre.
I
 Ike & Tina Turner / The best of EMI 15 numre.
J
 Jennifer Lopez / On the 6 Sony 16 numre.
 J.S.Bach/Organ Favourites Naxos 8 numre.
 Johann Sebastian Bach/Organ Pieces Arte Nova Classics 14 numre.
 Joyce Sims / All about love  Sleeping bag records 10 numre.
 Julio Iglesias / Raices CBS 6 numre.
K
L
 Living in a Box / Gatecrashing Chrysalis 10 numre.
M
 Macy Gray / On How Life Is  Epic 10 numre.
 Mission:Impossible 2 Hollywood Records 17 numre.
N
O
 The Offspring / Americana Columbia 13 numre.
 One Two / Getting Better EMI 10 numre.
P
 Paul Simon / Graceland Warner 11 numre.
 Pebbles / Always MCA 11 numre.
 Pet shop boys / Left to my own devices Parlophone 3 numre.
 Phil Collins/...Hits Face Value Records 16 numre.
 Pia Zadora / When the Lights Go Out Epic 11 numre.
 Prokofiev / Peter and the Wolf Naxos 41 numre. inkl. Saint-Saëns, Britten.
Q
R
 Ravel / Bolero Arena Classics 7 numre. inkl. Strauss, Smeta og Debussy.
S
 Sade / The best of Sade Epic 16 numre.
 Sarah Brightman / Timeless EW 14 numre.
 Scorpions / Love at First Sting Breeze Music 9 numre.
 Sheila E / Paisley Park Warner 10 numre.
 Snap / The Power (Remix) Logic Records 4 numre.
 Soul II Soul / Club classics vol. one Virgin 10 numre.
 Spandau Ballet / Heart Like a Sky CBS 9 numre.
 Star Wars Episode 1 Sony 17 numre. Originalt soundtrack.
T
 Tom Jones / Kiss Long Island Music 10 numre.
U
V
W
 Wolfgang Amadeus Mozart / Symfoni nr. 40 + 41 Belart 8 numre.
X
Y
 Yello / Tied up Phonogram 3 numre.
Z
Æ
Ø
Å
 8
 80's superhits / various Disky 2 CD'er. 30 numre.